Udenlandsk arbejdskraft?

PrintPrint
Nu er der strammere skatteregler
Hvis dit frma sommetider gør brug af udenlandsk arbejdskraft, er det nu, du skal spidse ører. SKAT har nemlig strammet op på reglerne for brug af udenlandsk arbejdskraft, også kaldet ”arbejdsudleje”.
 
Hvornår gælder de nye regler
Hvis dit firma henter udenlandsk arbejdskraft til Danmark for at udføre arbejde inden for Damarks grænser, er de omfattet af de nye regler. Reglerne gælder dog kun for personer, der er hentet til Danmark for at udfører et stykke arbejde, der betragtes som en integreret del af din virksomheds opgaver.
 
Her er et par eksempler på ”arbejdsudleje”:
 
  • Hvis et firma har brug for en eller flere it-udviklere, og de kommer til Danmark og bliver installeret i firmaets kontorer i en periode.
  • Hvis gartneren kontakter en udenlandsk virksomhed og derigennem får anvist nogle jordbærplukkere.
  • Hvis hotellet anvender udenlandske stuepiger.
  • Hvis entreprenøren anvender udenlandsk arbejdskraft til at lægge asfalt.
 
Hvis ovenstående betingelser er opfyldt, og der derfor er tale om ”arbejdsudleje”, skal din virksomhed tilbageholde 30% i skat plus arbejdsmarkedsbidrag.
 
Konsekvenser
Hvis din virksomhed glemmer at tilbage holde de 30%, skal I selv betale. Hvis I skal undgå at få et skattesmæk, skal I kunne bevise, at der ikke er tale om ”arbejdsudleje”, men derimod en enterprisekontrakt med det udenlandske firma.
 
Hvornår træder de nye regler i kraft

De nye regler er trådt i kraft, men der er dog lavet en overgangsordning for aftaler, der allerede er indgået. For de aftaler gælder reglerne først fra d 1. oktober 2013.

Nyheder

Bruun & Dalgaard - Medlem af FSR - danske revisorer
Jernbanegade 7 • 7400 Herning
T: 9711 6800 • F: 9711 6868 • M: 2011 6800
revisor [at] bruun-dalgaard [dot] dk