Bogføringspligten

Flere virksomheder mv. er kommet med i den nye lov

Den nye bogføringslov tilsigter at samle al regulering af bogføringspligten ét sted. Bogføringspligten omfatter nu alle erhvervsdrivende virksomheder, udenlandske virksomheders erhvervsaktiviteter i Danmark, alle organisationer mv., som er fuldt eller begrænset skatte- eller afgiftspligtige til Danmark, samt organisationer mv., der modtager tilskud fra den danske stat eller EU.

Erhvervsaktivitet defineres bredt og kan bl.a. foreligge ved ydelse af varer, rettigheder, pengemidler, tjenesteydelser eller lignende, som virksomheden normalt modtager vederlag for.

Ikke væsentlig udvidelse af antallet

Der er ikke tale om en væsentlig udvidelse af antallet af virksomheder, der er bogføringspligtige. Langt de fleste virksomheder, der ikke direkte var omfattet af den tidligere bogføringslov, har allerede bogført efter bogføringsloven som følge af krav i bekendtgørelse om skattemæssige krav til regnskabsgrundlaget og årsregnskabet ("mindstekravsbekendtgørelsen").

Udenlandske virksomheders aktiviteter i Danmark

Bogføringspligten gælder nu også for erhvervsaktiviteter, der udøves her i landet af virksomheder, der hører hjemme i udlandet. De mest almindelige betegnelser for sådanne erhvervsaktiviteter er: filialer, divisioner, afdelinger, repræsentations- eller salgskontorer mv.

I den forbindelse skal det nævnes, at den bogføring, der kræves efter loven, normalt kun vil omfatte de erhvervsaktiviteter, der finder sted i Danmark.

Det anses ikke for at være en dansk erhvervsaktivitet, når en udenlandsk virksomhed ansætter agenter, der alene skal formidle salg til kunder i Danmark, men i øvrigt ikke har kompetence til at forpligte virksomheden.