Kommanditselskab - K/S
Et kommanditselskab er en virksomhed, der drives af flere personer og / eller selskaber sammen. Deltagerne kaldes komplementarer og kommanditister. Ofte deltager kommanditisten ikke aktivt i K/S’et.
I lovgivningen stilles der ikke krav til startkapitalens størrelse.
Komplementarerne hæfter personligt og ubegrænset. Kommanditisterne hæfter kun med et bestemt beløb.
Reglerne, der regulerer K/S’ets forhold, f.eks. om overskudsfordeling, drift og ledelse, reguleres i en kommanditselskabsaftale.
Et K/S er ikke selvstændig skattepligtigt. Beskatningen af selskabets overskud sker hos kommanditisterne og komplementarerne.

